firkant990099.gif COACHING

Et coachingforløb er en oplagt chance for at finde ud af, hvem du er, hvilke værdier du har og i hvilken retning, du ønsker dit liv skal udvikle sig. Med andre ord hvilke mål, du gerne vil nå i dit liv.  

Kriser i livet oplever vi alle. Det kan være skilsmisse, sygdom, dødsfald eller at miste sit job. Men det kan også være en kritisk situation at få et barn, have skolebørn eller teenagers, for hvordan fungerer du sammen med din partner eller alene, og hvordan kommer familien til at fungere harmonisk i en presset hverdag? Når du bliver rystet på grund af en ny situation, åbner det muligheden for at finde nye veje og finde dybere ind til, hvem du er, og hvad du vil i dit liv.

Under coachingsessionerne kommer du/I til at arbejde med at finde passionen enten i privatlivet eller i karrieren.

Jeg tilbyder både individuel- og par-coaching.

 

  

Hvis du vil høre mere om, hvad jeg kan tilbyde eller vil aftale tid til ½ times prøvesession, er du velkommen til at kontakte mig på telefon 26 94 68 85 eller på mail: trine@hoejsted.com

 

Jeg tilbyder coaching på to forskellige måder:

Enkelt sessioner: Vi aftaler fra gang til gang og taler om de problemstillinger, som du/I bringer med til sessionen. Til disse sessioner er der ikke skriftligt hjemmearbejde.

Forløb: Efter hver session er der skriftligt hjemmearbejde, som du får feed back på. 

FIND DIN PASSION: 10 sessioner, hvor jeg coacher dig til at finde ud af, hvem du helt grundlæggende ”er”. Du vil blive inspireret til at lytte efter dit hjerte, og turde gå efter det, du virkelig brænder for. Forløbet kan bruges, hvis du har brug for mere passion i din karriere og/eller i dit liv generelt.

UDLEV DIN PASSION: 5 sessioner for dig, som allerede har fundet din passion, men blot mangler mod eller redskaber til at udleve din passionerede drøm.

POWER-COACHING: 2 sessioners introduktions- og afklaringsforløb, hvor du bliver ledt på sporet af dine grundlæggende værdier.

 

Coaching

Kort fortalt handler coaching om at hjælpe mennesker med at nå deres mål lettere og hurtigere, end de ville kunne på egen hånd.

I et coachingforløb hos mig får du konkretiseret, hvad du længes efter og drømmer om.  Du finder ud af, hvem du helt grundlæggende er, lærer dig selv at kende på en helt ny måde og får en dyb forståelse af, hvad der er rigtigt og sandt for netop dig. Jeg coacher dig til at komme i tæt  kontakt med din passion, og du bliver hjulpet til at finde ud af, hvordan du praktisk og trin for trin kan gå fra drøm til virkelighed.

Coaching er ikke det samme som terapi. Hvor terapi beskæftiger sig meget med fortiden, er coaching mere fremadrettet. Derfor er forudsætningen for at starte i et forløb hos mig, at du er psykisk rask og parat til at tage ansvar for dig selv.

I et længerevarende coachingforløb vil du ofte modtage flere gode råd og anbefalinger, hvis du selv ønsker det og har brug for det.

Dine sessioner kan foregå face to face eller over telefonen. Du kan eventuelt også kombinere de to former i et forløb afhængig af, hvad du foretrækker, og hvad der passer bedst ind i din hverdag.

 

 Trine Højsted • Tlf. 26 94 68 85 • trine@hoejsted.com                     Alle rettigheder Trine Højsted 2010 • Design Artcome